Dialog i Egypten
A
Artikler om religionsdialog, forholdet mellem kristne og muslimer, socialt arbejde og udviklingsprojekter i Egypten
Tekst og foto: Bent Dahl Jensen © 2006

Dansk kvinde har hele Egypten og Nordafrika som arbejdsfelt

I godt to år har Middelfart-pigen Maj-Britt Jensen haft ikke blot Egypten som arbejdsområde, mens også Etiopien, Algeriet og andre lande i den nordøstlige del af Afrika. Siden foråret 2004 har hun været ansat som konsulent i Den Anglikanske Kirkes udviklingsarbejde i Egypten.

Den Anglikanske Kirke har godt 3.000 medlemmer i Egypten. Det er ikke mange i et land med omkring 77 millioner indbyggere, hvoraf 85-90 procent er muslimer. Selv blandt det kristne mindretal, der omfatter hovedparten af de resterende 10-15 procent af befolkningen, udgør anglikanerne et ganske lille kirkesamfund. Det er en meget aktiv kirke, der gør et stort socialt og udviklingsmæssigt arbejde i Egypten. Hvert år er over 100.000 mennesker i kontakt med Den Anglikanske Kirke via skoler, et hospital, en stor lægeklinik og andre institutioner.

Maj-Britt Jensen er cand.mag. i medievidenskab og har en master fra Center for Afrikastudier i udviklingsstudier, og hendes opgave er først og fremmest at hjælpe kirken med at organisere udviklingsarbejdet. Det sker ud fra et udviklingskontor, der blev oprettet, da Maj-Britt Jensen kom. Hun arbejder tæt sammen med en egypter, som bliver oplært til at fortsætte arbejdet, når Maj-Britt Jensen vender tilbage til Danmark om godt et års tid.

- Vi koordinerer alle nye projekter, laver grundige projektbeskrivelser, ordentlige budgetter og fundraising. Desuden holder vi hver måned træningsseminarer, hvor lederne fra institutionerne kommer ind og får undervisning om projektplanlægning, ledelse m.v. F.eks. taler vi lige nu om jobbeskrivelser, og hvordan man motiverer sit personale. Målet er, at vi gennem disse månedlige seminarer får udviklet femårsplaner for alle de eksisterende institutioner, siger Maj-Britt Jensen, der er udsendt af missionsselskabet Danmission.

Hjælper kristne og muslimer

Biskoppen for Den Anglikanske Kirke i Egypten, Mouneer Anis, er meget optaget af kirken sociale engagement – og han ser det også som en del af den interreligiøse dialog mellem kristne og muslimer.

- Alle vores projekter skal være åbne for alle uanset religiøs baggrund, siger Maj-Britt Jensen.

- Mange kirker og moskeer laver socialt arbejde. Kirkerne gør det for kristne, og moskeerne for muslimer. Men det er en ny tankegang, at man laver socialt arbejde for dem, der er fattigst og har mest brug for det, uanset deres religiøse tilhørsforhold.

Hvordan bliver den holdning modtaget ude i lokalsamfundene?

- Det går ikke altid gnidningsfrit. Men der sker en holdningsændring. Vi har f.eks. et socialcenter, der har alfabetiseringsklasser med både muslimske og kristne kvinder, og det har de ingen som helst problemer med. Det vil tit være kvinder, der kender hinanden i forvejen, fordi de bor i samme opgang eller samme gade, siger Maj-Britt Jensen.

Sundhedscenter i Sadat City

En stor del af kirkens arbejde udføres med økonomisk støtte fra kirkelige donorer og bistandsorganisationer i Vesten.

Maj-Britt Jensen arbejder blandt andet med et stort sundhedscenter i satellitbyen Sadat City uden for Kairo. Det er en by, der er ved at blive bygget i ørkenen for at mindske presset på hovedstaden, hvor der bor 17-18 millioner mennesker.

Når en by skal opbygges helt fra grunden, skal der også bygges skoler, hospitaler og andre faciliteter. Der er et hospital i byen, men der mangler et primært sundhedscenter. Den Anglikanske Kirke har allerede en mindre lægeklinik, men for nogle år siden begyndte man at opføre et stort sundhedscenter, hvor der tilbydes ambulant lægebehandling og med en skadestue. I efteråret blev de første medarbejdere ansat til at forberede det videre arbejde, og målet er, at den første afdeling kan åbne i september i år. Ligeledes er det tanken, at medarbejdere fra centret skal tage rundt i de nærliggende landsbyer og undervise om hygiejne og sundhed.

- Vi har i mange år haft en lille klinik i byen, og lægerne kan se, at der er mange banale ting, som kunne have været undgået, hvis folk bare havde haft lidt mere viden. Mange unge familier er flyttet til Sadat City, men de medbringer ikke deres netværk. Det vil sige, at de ikke lige har en mor eller svigermor, de kan spørge til råds, når de får børn. Det gav sig udslag i, at nogle børn var begyndt at få rigtig mad alt for tidligt, og omvendt var der børn, som havde fået bryst for længe. Lægerne har derfor talt om, at de gerne vil lave en hotline for unge mødre, hvor de kan ringe for at få gode råd om børn og børneopdragelse, siger Maj-Britt Jensen.

Projekter i andre lande

Biskop Mouneer Anis i Kairo er ikke blot Den Anglikanske Kirkes leder i Egypten, men i hele den nordvestlige del af Afrika. Derfor bliver Maj-Britt Jensen gennem sit arbejde også involveret i udviklingsprojekter i flere andre lande.

- Jeg har lige søgt og fået fondsmidler til to projekter om henholdsvis malariaforebyggelse og teologisk uddannelse i Etiopien. Der sker en fantastisk udvikling i kirken Etiopien. I Gambella-regionen er der nu godt 20 menigheder for folk fra flygtningelejre og nomadefolk. Det er sandt pionerarbejde, og mange af disse præster er ikke særligt uddannede. Der har vi lige søgt 40.000 dollar, så de kan komme på kurser. Så har vi lige fået godt 30.000 dollar til malariaforebyggelse ved hjælp af naturmedicin.

Hvordan er det at sidde i en storby, der er tre-fire gange større end Danmark, og ind imellem håndtere projekter Etiopien og andre lande?

- Jeg har fået kam til mit hår, men det var jo det, jeg ville. Det er meget udfordrende, men i et job som mit er der en evindelig fare for at blive brændt ud. For der er altid noget, man ikke når. Samtidig kan jeg mærke, at jeg lægger et filter omkring mig selv, for hvis man skal blive lige ked af det, hver gang man hører en forfærdelig historie, så kan man ikke holde til det. Det kan være historier om børn, der døde af noget banalt, fordi de ikke den nødvendige behandling. Eller tragiske familiehistorier om unge kvinder, der bliver solgt til en slags midlertidige ægteskaber, fordi deres familie mangler penge.

- Derfor gælder det om at finde en balance, så man hverken bliver deprimeret eller kyniker. Her hjælper det at have et godt netværk, så der er nogle, man kan ringe til, når man har haft en helt frygtelig dag. Jeg har nogle venner, som jeg bruger meget til den slags, og jeg har utrolig megen opbakning hjemmefra. Det betyder meget, at der er opbakning fra familie og venner derhjemme, og at jeg kan trække på nogle, som er helt uden for sammenhængen hernede. Det, mange går ned på, er, at de ikke får opbygget sådan et netværk, og finder nogle fortrolige uden for sine samarbejdspartnere, som man kan læsse af på.

Hvad overraskede dig mest ved at komme til Egypten?

- Det sværeste for mig var, at jeg fra min danske kultur har været vant til, at vi værdsætter selvstændighed og selvstændigt initiativ meget højt, mens det her er lige omvendt. Her skal man ikke tage alt for meget initiativ, men finde sin plads i den hierarkiske struktur, der er. Ellers kan det opfattes, som om man ikke respekterer lederens autoritet. Det er svært.

- Derimod kan vi lære noget af egypternes venlighed og hjælpsomhed. I gaden, hvor jeg bor, er der to små butikker, og en dag gik jeg ind i den ene for at spørge efter en gardinstang. De havde ikke en gardinstang i forretningen, men de ville gerne hjælpe, så de brugte lang tid på at finde en fætter, der kunne engelsk og forklare mig, hvor jeg så skulle gå hen – og ud på gaden og pege, ned ad gaden, så ned ad tredje gade osv. – de gik virkelig op i det.

- Da mine forældre, der ikke kan arabisk, var på besøg, oplevede de fuldstændig det samme. De kunne ikke forklare købmanden, at de skulle bruge en el-pære, men så blev der tilkaldt nogle, som kunne så meget engelsk, at de fandt ud af, hvad det var de skulle have, og de fik ikke lov til at gå, før købmanden havde forklaret dem, hvor de kunne købe el-pæren. På den måde møder jeg mange hjælpsomme mennesker, siger Maj-Britt Jensen.

Læs mere

• Kristne og muslimske mongolbørn trænes i samme center - om Den Anglikanske Kirkes skole i Menouf for børn med særlige behov.

• Tilbage til oversigt

Copyright © Bent Dahl Jensen