Dialog i Egypten
A
Artikler om religionsdialog, forholdet mellem kristne og muslimer, socialt arbejde og udviklingsprojekter i Egypten
Tekst og foto: Bent Dahl Jensen © 2006

Biskop Mouneer Anis, der
er leder af Den anglikanske
Kirke i Egypten, glæder sig
over, at kristne har fået
større frihed i de seneste år.
(Foto: Bent Dahl Jensen)

Kristne og muslimer
forsøger dialogens vej

Kristne og muslimer forsøger at mindske spændingerne gennem dialog på såvel topplan som græsrodsniveau. Urolighederne i Alexandria i efteråret 2005 har ikke svækket, men nærmere forstærket det dialogarbejde, der er i gang i byen

Det kristne mindretal i Egypten har fået større frihed i de seneste år, blandt andet når det gælder ytringsfrihed, fortæller lederen af Den anglikanske Kirke i Egypten, biskop Mouneer Anis. Han er også en fremtrædende person i den dialog, der er vokset frem mellem muslimer og kristne i de seneste år.

- Det er blevet nemmere for kristne at udgive bøger. I løbet af en halv time kan vi få tildelt et registreringsnummer. Det er en stor forandring, og kristne forlag har fået mulighed for at deltage i internationale bogmesser. Friheden gælder også de kristne aviser, som nu kan bringe artikler, der kritiserer regeringen. Det var ikke muligt for nogle år siden, siger biskop Mouneer Anis.

Han nævner videre, at der i de seneste ti år er bygget flere nye kirker end i de foregående 50 år, fordi det er blevet lettere at få tilladelse til at bygge og reparere kirker.

Derimod er der fortsat begrænsninger på ægteskabsområdet. En muslim mand kan gifte sig med en kristen pige, men en kristen mand kan ikke gifte sig med en muslimsk pige. Det er også meget vanskeligt for kristne konvertitter at få ændret deres id-kort, mens det går hurtigt for mennesker, som konverterer til islam.

- Men det positive er, at jeg har kunnet tage disse problemer op i samtaler med muslimske ledere, siger biskop Mouneer Anis.

Biskoppen henviser her til, at der for fire år siden blev indgået en aftale om religionsdialog mellem Den anglikanske Kirkes overhoved, ærkebiskoppen af Canterbury, og storsheik Tantawy, der som leder af al-Azhar er overhoved for en af de mest betydende religiøse institutioner blandt verdens over en milliard sunni-muslimer.

Aftalen indebærer, at religiøse ledere hvert år mødes for at diskutere aktuelle emner. Sidste år handlede dagsordenen netop om, hvordan det er at leve som religiøs minoritet i et samfund, hvor flertallet har en anden religion – som det er tilfældet for kristne i Egypten og muslimer i Vesten.

Kristent mindretal

Aftalen er et eksempel på den dialog, der foregår både på topplan og græsrodsniveau mellem muslimer og kristne. Målet er at mindske spændingerne, så de to grupper kan leve fredeligt sammen og i fællesskab bidrage til udviklingen af samfundet.

Den kristne kirke har en lang historie i Egypten. Ved flere kirker ser man indskrifter med citatet ”Fra Egypten kaldte jeg min søn” fra omtalen af Maria og Josefs flugt med Jesusbarnet til Egypten (Matt 2,15). Kristendommen blev efter sigende bragt til Egypten i det første århundrede af evangelisten Markus. Han har også lagt navn til Sankt Markus Katedralen i Kairo, der er Den koptisk-ortodokse Kirkes hovedkirke i Egypten. ”Koptisk” kommer af ordet ”kopter”, der betyder egypter, og der findes gamle skrifter med dele af Bibelen på koptisk. Omkring 640 blev Egypten erobret af arabere, og efterhånden blev det koptiske sprog fortrængt af arabisk.

Der er den dag i dag et stort kristent mindretal i Egypten. De fleste kilder anslår, at ti procent af Egyptens over 77 millioner indbyggere er kristne. Over 90 procent af dem tilhører Den koptisk-ortodokse Kirke, mens resten fordeler sig mellem katolikker, anglikanere, presbyterianere og medlemmer af andre protestantiske kirkesamfund.

Forholdet mellem muslimer og kristne har til tider været så spændt, at der er opstået voldelige konflikter mellem de to grupper. Det skete senest i oktober 2005, hvor en gruppe muslimer angreb en kirke i havnebyen Alexandria, fordi de følte sig krænket af et teaterstykke, der for to år siden blev opført i en koptisk-ortodoks kirke og i efteråret 2005 blev udgivet på DVD. Stykket handler om en kristen mand, der efter kontakt med en ekstremistisk gruppe konverterer til islam, men han bliver desillusioneret af ekstremistgruppens handlinger og vender tilbage til sin kirke, hvorefter han bliver dræbt af gruppen. Nogle muslimer siger, at teaterstykket var et angreb på islam, mens kirken siger, at stykket fordømmer terrorisme, men ikke islam. Den koptisk-ortodokse Kirkes Råd i Alexandria fordømte efterfølgende ”alle begivenheder, der krænker islam og religion”, og erklærede, at kirken respekterer islam.

Flere kilder undrer de sig over, at balladen først kom to år, efter at teaterstykket blev opført. De bemærker dog samtidig, at urolighederne kom under valgkampen op til parlamentsvalget i efteråret, hvor der i Alexandria var opstillet både en kristen kandidat og en uafhængig kandidat fra Det Muslimske Broderskab, der førte valgkamp under sloganet ”Islam er løsningen”.

Dialog i Alexandria

Urolighederne har ikke svækket, men nærmere forstærket det dialogarbejde, der er i Alexandria, som med omkring 4,5 millioner indbyggere er Egyptens næststørste by. For nogle år siden blev der etableret en dialoggruppe i byen med præster, sheiker (muslimske præster), læger, professorer og andre ledende personer blandt kristne og muslimer, i alt omkring 20 medlemmer. Gruppen mødes regelmæssigt for at drøfte forskellige emner. Det foregår nærmest som en studiekreds med oplæg fra såvel kristen som muslimsk side. Gruppen har for nylig diskuteret værdier – og om der findes andre kilder til værdier end ”de himmelske religioner”.

Den 24. oktober 2005 mødtes dialoggruppen med religiøse og politiske ledere fra Alexandria, heriblandt koptisk-ortodokse præster, muslimske sheiker og repræsentanter fra regeringen og parlamentet, som alle fik lejlighed til at forklare sig.

På mødet forklarede koptisk-ortodokse præster, at det ikke var hensigten at krænke muslimer. Modsat var der muslimer, som beklagede det, der var sket i kirken. En af de muslimske deltagere, en universitetsprofessor, erklærede på stedet, at han personligt ville give 1000 egyptiske pund til arbejdet med at reparere kirken efter ødelæggelserne ved demonstrationen. (Til sammenligning er det ikke ualmindeligt med månedslønninger på 500 egyptiske pund, og mange tjener mindre end det.)

Dialoggruppen i Alexandria mødes fortsat jævnligt, og man planlægger for tiden et eller flere fælles projekter, for at vise befolkningen, at muslimer og kristne kan arbejde sammen.

Den koptisk-evangeliske kirkes afdeling for socialt arbejde – forkortet CEOSS – er en af de organisationer, der spiller en stor rolle i dialogarbejdet i Egypten. CEOSS tog for nogle år siden initiativ til at oprette et Forum for Interkulturel Dialog. Det skete med opbakning fra ministeriet for religiøse anliggender, og det er gennem dette initiativ, der er dannet dialoggrupper som den i Alexandria.

- Det er meget vigtigt med et forum, hvor unge ledere kan tale sammen om fælles problemer. For de bliver de nye topledere, der skal forme fremtidens samfund. Når sheikerne prædiker om fredagen og præsterne om søndagen, taler de til tusinder af mennesker, og de kan være med til at skabe adskillelse og isolation, men de kan også bidrage til, at der bliver plads til mangfoldigheden, så vi kan leve sammen med vores forskelligheder. Derfor er det vigtigt, at lederne taler sammen, siger Samira Luka, der er leder af CEOSS’ udviklingsafdeling.

Hun fortæller, at der er flere eksempler på, at præster og sheiker gennem dialoggrupperne har fået et nyt syn på hinanden og f.eks. låner hinanden bøger om deres religion.

Artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad den 27. februar 2006.

Læs mere

• Religionsdialog på både topplan og græsrodsniveau - om aftalen om religionsdialog mellem Den Anglikanske Kirke og al-Azhar.

• Kvindelig teolog i dialog med muslimer i Egypten - interview med cand.theol. Christa Lund Herum om arbejdet med religionsdialog i Egypten.

• Dialog blandt kristne og muslimer i Egypten - interview med cand.theol. Henrik Lindberg Hansen, der afslutter seks års ophold i Egypten med at skrive ph.d. om, hvordan muslimer og kristne i Egypten opfatter dialog og sandhed.

• Dialog bidrager til forståelse og sameksistens - kommentar i forhold til Det Arabiske Initiativ med udgangspunkt i dialogarbejdet i Egypten.

• Tilbage til oversigt

Copyright © Bent Dahl Jensen