Dialog i Egypten
A
Artikler om religionsdialog, forholdet mellem kristne og muslimer, socialt arbejde og udviklingsprojekter i Egypten
Tekst og foto: Bent Dahl Jensen © 2006
|
Dialog i Egypten |
|
|
"Fra Egypten I snart 2000 år har der været en kristen kirke i Egypten. I dag udgør de kristne et religiøst mindretal på 10-15 procent af befolkningen. Kirken har fået større frihed i de seneste år, og kristne og muslimer forsøger gennem dialog at mindske de spændinger, der i nogle tilfælde har ført til voldelige konflikter. Et æsel med Maria og Jesus-barnet på ryggen, og Josef gående ved siden af. Det er et populært billed- og ikon-motiv blandt kristne i Egypten. Billedet er en illustration af beretningen om flugten til Egypten (Matthæusevangeliet 2, 13-15), hvor vi finder udtrykket ”Fra Egypten kaldte jeg min søn”. Det er opfyldelsen af en gammel profeti fra Hoseas’ Bog 11,1. Skriftstedet bliver citeret mange steder i kirkebygningerne. Et andet motiv, man finder mange steder, er gengivelser af evangelisten Markus. Han antages at være den, der bragte kristendommen til Egypten – formentlig omkring år 42 – og blev den første patriark (pave) i Den Koptisk-ortodokse Kirke. Han har også lagt navn til den store koptiske kirke i Kairo, Sankt Markus Katedralen, hvor der er plads til flere tusinde mennesker. Ordet ”koptisk”, der normalt bruges om Den Koptisk-ortodokse Kirke, kommer af ordet ”kopter”, som betyder egypter. Koptisk betyder altså egyptisk, og det var også betegnelsen for de sprog, egypterne talte på Jesu tid. Der findes også gamle skrifter, hvor dele af Bibelen er skrevet på koptisk. Omkring 640 begyndte arabere at erobre Egypten, og efterhånden konverterede hovedparten af befolkningen til islam – blandt andet som følge af, at araberne pålagde kristne og også jøder en særlig skat. I takt hermed blev det koptiske sprog fortrængt af arabisk. Kristne og muslimer har i langt over tusind år levet side om side i Egypten. I nogle perioder har de to grupper levet fredeligt sammen, men der har også været perioder, hvor kristne er blevet forfulgt af muslimer. Kristent mindretal Langt hovedparten af de kristne – omkring 90 procent – tilhører Den koptisk-ortodokse Kirke, mens resten omfatter katolikker, anglikanere, presbyterianere og flere andre protestantiske kirkesamfund. Islam er den officielle religion i Egypten, og selv om forfatningen garanterer religionsfrihed, har de kristne i mange år oplevet restriktioner på en række områder. Men lederen af Den anglikanske Kirke i Egypten, biskop Mouneer Anis, siger, at de kristne har fået større frihed i de seneste år, blandt andet når det gælder ytringsfrihed. - Det er blevet nemmere for os at udgive bøger. I løbet af en halv time kan vi få tildelt et registreringsnummer. Det er en stor forandring, og kristne forlag har fået mulighed for at deltage i internationale bogmesser. Ligeledes kan de kristne aviser nu bringe artikler, der kritiserer regeringen. Det var ikke muligt for nogle år siden, siger biskop Mouneer Anis, mens vi sidder på hans kontor ved All Saints Church i Kairo. Herfra styrer han et stift, der ud over Egypten omfatter Libyen, Tunesien, Algeriet samt Etiopien, Eritrea, Djibouti og Somalia. Han nævner videre, at der i de seneste ti år er bygget flere nye kirker end i de foregående 50 år, fordi det er blevet lettere at få tilladelse til at bygge og reparere kirker. Dialog om problemer - Men det positive er, at jeg har kunnet tage disse problemer op i samtaler med muslimske ledere, siger biskop Mouneer Anis. Han henviser her til, at der for fem år siden blev indgået en aftale om religionsdialog mellem Den anglikanske Kirkes overhoved, ærkebiskoppen af Canterbury, og storsheik Tantawy, der som leder af al-Azhar er overhoved for en af de mest betydende religiøse institutioner blandt verdens over en milliard sunni-muslimer. Aftalen indebærer, at religiøse ledere hvert år mødes for at diskutere aktuelle emner. Forrige år handlede dagsordenen netop om, hvordan det er at leve som religiøs minoritet i et samfund, hvor flertallet har en anden religion – som det er tilfældet for kristne i Egypten og muslimer i Vesten. Ligeledes mødes den muslimske storsheik, Mohammed Tantawy, og Den Koptisk-ortodokse Kirkes overhoved, pave Shenouda III, jævnligt – og nogle gange, f.eks. i forbindelse med konflikter, har de udsendt fælles erklæringer. Dialog frem for vold I nogle situationer har der dog udviklet sig så voldsomme spændinger, at det er endt i voldelige konflikter. Det skete blandt andet i oktober 2005, hvor en gruppe muslimer angreb en kirke i havnebyen Alexandria, fordi de følte sig krænket af et teaterstykke, der to år forinden var blevet opført i en koptisk-ortodoks kirke og i efteråret 2005 blev udgivet på DVD. Kort tid efter urolighederne holdt en dialoggruppe, der forinden var etableret i byen med omkring 20 ledende kristne og muslimer, et stort møde, hvor de inviterede en række religiøse og politiske ledere fra Alexandria. Her forklarede koptisk-ortodokse præster, at det ikke var hensigten at krænke muslimer. Modsat beklagede muslimske repræsentanter angrebet på kirken, og en muslimsk universitetsprofessor erklærede, at han personligt ville give 1000 egyptiske pund (mere end gennemsnits månedslønnen for en egypter) til arbejdet med at reparere kirken efter ødelæggelserne. Dialoggruppen har siden drøftet, hvordan kristne og muslimer kan arbejde sammen om nogle fælles projekter i byen for at modvirke de religiøse spændinger. Dialog afliver fjendebilleder - Det er meget vigtigt med et forum, hvor unge ledere fra begge lejre kan tale sammen om fælles problemer. For det er dem, der skal forme fremtidens samfund. Når sheikerne prædiker om fredagen og præsterne om søndagen, taler de til tusinder af mennesker, og de kan være med til at skabe adskillelse og isolation, men de kan også bidrage til, at der bliver plads til mangfoldigheden, så vi kan leve sammen med vores forskelligheder. Derfor er det vigtigt, at lederne taler sammen, siger Samira Luka, der er leder af CEOSS’ udviklingsafdeling. Hun fortæller, at der er flere eksempler på, at præster og sheiker gennem dialoggrupperne har fået et nyt syn på hinanden og f.eks. låner bøger om hinandens religion.
Læs mere • Religionsdialog på både topplan og græsrodsniveau - om aftalen om religionsdialog mellem Den Anglikanske Kirke og al-Azhar. • Kvindelig teolog i dialog med muslimer i Egypten - interview med cand.theol. Christa Lund Herum om arbejdet med religionsdialog i Egypten. • Dialog blandt kristne og muslimer i Egypten - interview med cand.theol. Henrik Lindberg Hansen, der afslutter seks års ophold i Egypten med at skrive ph.d. om, hvordan muslimer og kristne i Egypten opfatter dialog og sandhed. • Kristne og muslimer forsøger dialogens vej - om dialog mellem kristne og muslimer i blandt andet Alexandria. • Dialog bidrager til forståelse og sameksistens - kommentar i forhold til Det Arabiske Initiativ med udgangspunkt i dialogarbejdet i Egypten.
Copyright © Bent Dahl Jensen |
