Dialog i Egypten |
|
|
Slumsøster Søster Helena begyndte for fem år siden at besøge fattige familier i slummen i Port Said. Nu er sammen med andre medarbejdere fra Den koptisk-ortodokse Kirke i gang med et nyt projekt, der skal hjælpe børnene til en bedre fremtid. Søster Helena begyndte for fem år siden at besøge de fattige familier, der lever i slumområdet Zerzara i havnebyen Port Said. Hun er en elsket gæst. Søster Helena når ikke at tage mange skridt, før hun er omgivet af børn og kvinder, der smiler og hilser. Søster Helena er værdsat i slummen. Men hun havde ikke forestillet sig, at hun en dag skulle stå i lige netop den opgave, da hun for nogle år siden levede i et klosterfællesskab. - En dag bad biskop Tadros (koptisk-ortodoks biskop i Port Said, red.) mig om at forlade søsterfællesskabet for at komme og leve ved Sankt Mina-kirken i Port Said. Jeg græd, for jeg ønskede ikke at forlade klosteret, men jeg måtte adlyde – og jeg tog hertil uden at vide, hvad fremtiden ville bringe, siger Søster Helena. Biskop Tadros er ved siden af bispehvervet i Port Said formand for Den koptisk-ortodokse Kirkes udviklingsafdeling, DSSA, i hele Egypten. - Da jeg havde været her en uge, bad biskop Tadros mig om at gå i gang med en tjeneste blandt børn fra fattige familier. ”Men vi har allerede en søndagsskole,” indvendte jeg, men biskoppen spurgte: ”Lærer de i søndagsskolen, hvordan man vasker hår og børster tænder?” - Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg begyndte at besøge mennesker i slumområderne. Det er ubegribeligt, hvordan de kan leve under så elendige forhold. Mit hjerte blev berørt af det, jeg så, og jeg sagde til biskop Tadros: ”Vi må gøre noget for dem, for det er ikke nok at besøge dem i deres hjem.” Biskoppen foreslog, at Søster Helena tog nogle af børnene med ind til kirken, så de kunne få sig et bad, rent tøj og lære noget om hygiejne og renlighed. Center for børneneSådan begyndte det arbejde, der i efteråret 2005 med støtte fra det danske missionsselskab Danmission er blevet udvidet til at omfatte flere børn. Børnene fra slummen lider i langt højere grad end andre børn af underernæring og sygdomme, fordi de lever under dårlige hygiejniske forhold og ikke får nok mad – eller får for dårlig mad, fordi forældrene ikke har råd til andet. Det nye børneprojekt skal omfatte 60 børn og 60 mødre fra slummen. Projektet går ud på, at børnene inviteres med ind til kirken. Her får de et bad, rent tøj og får god mad at spise. De lærer at børste tænder og får en tandbørste og tandpasta, som de kan tage med sig hjem, ligesom de bliver undervist om renlighed og hygiejne. Børnenes mødre bliver inviteret med, og de bliver oplyst om, hvordan de kan hjælpe børnene til at leve sundt og hygiejnisk, og mødrene får forskellige ingredienser med sig hjem, så de kan lave sunde måltider til børnene, når de kommer tilbage til slummen. Børnene bliver også undersøgt af en læge, og hvis de er syge, sendes de videre til behandling på kirkens hospital, der ligger tæt ved Sankt Mina-kirken. Projektet skal også hjælpe børnene til at fortsætte i skolen, da risikoen for, at børn fra slummen dropper ud af skolen, er højere end for børn i almindelighed. Halvtids i slummen- Nu er jeg meget glad for at leve her, siger Søster Helena. Hun bor sammen med en anden søster i en lejlighed ved Sankt Mina-kirken. Tre dage om ugen arbejder hun på kirkens hospital, og resten af tiden bruger hun på arbejdet i slummen. Opgaverne hænger dog sammen, for blandt patienterne på hospitalet møder hun også børn fra slummen – nemlig dem, der er så syge, at de har brug for behandling på hospitalet. De mest udbredte sygdomme blandt børnene er hudsygdomme, fejlernæring, nyreproblemer på grund af forurenet vand, blodmangel og øjensygdomme. - Det allerbedste er at se, hvordan Guds hånd rører ved børnene, siger Søster Helena. Som et eksempel på Guds indgriben, fortæller hun om en 11-årig dreng, som viste sig at have hjerteproblemer og derfor havde brug for at blive opereret. - Jeg hørte, at en hjertespecialist, der oprindelig er egypter, men nu bor i England, skulle til Kairo for at deltage i en konference. Jeg kontaktede ham, og han sagde ja til at operere drengen uden honorar. Det var Gud, der gjorde det muligt, siger Søster Helena. Hun står ikke alene med arbejdet. Tre præster, en nonne og en gruppe frivillige fra kirken deltager i projektet, der hedder ”Hope for Children” (”Håb for børn”).
Læs mere • Fra projektleder i bank til konsulent i slumprojekt - om projekt med mikrolån til kvinder i slumområder som Zerzara. • Fattige skraldemandsfamilier lever på en beboet losseplads - om Nemat og hendes familie, der bor i slumområdet Zerzara.
Copyright © Bent Dahl Jensen |